Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aflevering og afhentninger

Som udgangspunkt anbefaler vi hurtige afleveringer og afhentninger, hvor forældre og voksne i institutionen, er tydelige og enige om, hvad der skal foregå; Barnet skal afleveres, fordi forældrene skal af sted, til det der venter. Eller barnet skal hentes, for nu skal vi hjem, tak for i dag:-) 

En aflevering og afhentning er et skift fra et miljø til et andet, for jeres barn. Alle børn og forældre kommer med forskellige behov, forudsætninger og rutiner. Vi vil meget gerne kende jeres, så de kan justeres ind i vores hverdag og rammer, hvor mange mennesker skal få tingene til at gå op i en højere enhed. 

Afleveringer sker med morgens humør, travlhed og stemning i bagagen. Der kan være mange følelser involveret - men vi er klar til at hjælpe. Vi tilbyder en hånd, byder ind i en aktivitet eller giver plads til lige at lande uden for mange spørgsmål og tilbud. Voksne signalerer i samarbejde, at det er rart at være i vuggestue og børnehave, og at vi passer på barnet. Hvis forældre kommer af sted med en dårlig fornemmelse om morgenen, er det altid en mulighed at ringe, eller sende en sms, og høre om alt er ok igen.

Afhentninger sker oftest på et tidspunkt, hvor alle har været sammen i mange timer, og overskuddet hos små og store er ved at dale. Der er mange praktiske gøremål, på en helt almindelig eftermiddag i vuggestue og børnehave, så de voksne har hænderne fulde. Børnene har været ´på arbejde´ i relationer og lege i mange timer, så vi anbefaler at man afhenter relativt hurtigt. Der er altid mulighed for en kort "hvordan er det gået i dag" -overlevering med de voksne, men ikke de lange samtaler. 

Tal med stuen hvis det bøvler om morgenen eller det er svært at komme afsted om eftermiddagen - vi finder en løsning sammen.