Når vi søger faglig sparring fra eksterne sparringspartnere sker det gennem Område Amagers Pædagogiske Psykologiske Rådgivning.
PPR har blandt andet støttepædagoger, sundhedsplejersker, tale-hørekonsulenter, psykologer og daginstitutionsrådgivere tilknyttet, som vi kan få sparring af i faglige udfordringer. De kommer med anden faglig viden og friske øjne, og giver input til læringsmiljø, observationer og handleplaner som sikrer at vi justerer vores tilgang.
Vi vil altid bede om jeres samtykke til at involvere PPR, hvis udfordringen omhandler jeres barn.